Ord på et menukort er ikke bare en fortælling om råvarer og håndværk. De er også et løfte til gæsten. Derfor bliver omkring 500 caféer og restauranter i Danmark i de kommende måneder besøgt af fødevarekontrollen, som vil undersøge, om beskrivelserne på menukortene også holder i køkkenet.

Af redaktionen / deli-news 

Kontrolkampagnen gennemføres af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der fra marts og frem til sommerferien gennemfører uanmeldte kontrol- og vejledningsbesøg over hele landet.

“Tidligere kampagner har vist, at der kan være udfordringer med at leve op til anprisningsreglerne. Men uanset grunden er det at føre gæsterne bag lyset, hvis man bliver for rundhåndet med anprisningerne,”
— Henrik Dammand, enhedschef, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Hvad er anprisningsreglen?

I praksis handler kontrollen om den såkaldte anprisningsregel, et centralt princip i fødevarelovgivningen. Reglen betyder, at fødevarer ikke må beskrives på en måde, der kan vildlede gæsten.

En anprisning kan være alle formuleringer, der fremhæver en særlig egenskab ved en ret eller en råvare. Det kan for eksempel være ord som:

• økologisk

• hjemmelavet

• friskpresset

• lokal

• proteinrig eller fedtfattig

Hvis en egenskab fremhæves på menukortet, skal den også være korrekt og kunne dokumenteres.

Reglerne udspringer blandt andet af EU’s lovgivning om fødevareinformation, herunder EU Regulation No 1169/2011 on Food Information to Consumers og EU Regulation No 1924/2006 on Nutrition and Health Claims.

Det kan kontrollen spørge om

Under kontrolbesøgene kan myndighederne blandt andet spørge ind til, om råvarerne faktisk er dem, der står på menukortet.

Er parmaskinken reelt fra Parma?
Er fetaosten fra Grækenland?
Og er linsegryden virkelig økologisk, hvis den markedsføres sådan?

Hvis en restaurant skriver, at en ret indeholder økologiske ingredienser, eksempelvis ost, gulerødder eller kylling, skal de samme økologiske varer også være dem, der ligger på hylden i køkkenet. En konventionel udgave må ikke stå klar som erstatning.

Kontrollen ser også på brugen af geografiske betegnelser, hvor råvarens oprindelse er en del af produktets identitet, som for eksempel Lammesfjords-gulerødder eller Parmaskinke.

“Hjemmelavet” skal være lavet i køkkenet

Et andet område, der ofte bliver undersøgt, er formuleringer som “hjemmelavet”.

Hvis en restaurant eksempelvis skriver, at remouladen til fiskefrikadellerne er hjemmelavet, skal den også være produceret af køkkenpersonalet. Hvis den i stedet er leveret færdigblandet fra fødevareindustrien, kan det blive vurderet som en vildledende anprisning.

Mere end kontrol

Kampagnen har også et vejledende element. Under besøgene kan restauranter og caféer få hjælp til at forstå reglerne og tilpasse formuleringerne på menukortet.

For HoReCa-branchen handler anprisningsreglen i praksis om én ting. Hvis noget fremhæves på menukortet, skal køkkenet kunne forklare og dokumentere det.

I en tid hvor gæster i stigende grad efterspørger gennemsigtighed om råvarer, oprindelse og produktion, er præcision i sproget blevet en vigtig del af identiteten.