Bæredygtig vin er ikke én ting. Det er ikke en smagsretning, en stilart eller en løs fortælling. Det er et sæt definerede rammer, dokumenterede krav og kontrollerede processer, der tilsammen gør det muligt at forstå, hvordan vinen er produceret, og med hvilke konsekvenser for natur, mennesker og økonomi.

Af redaktionen/ deli-news 

Netop derfor fylder certificeringer stadig mere i vinens verden. Ikke marketing, men som et svar på to parallelle bevægelser. Klimaforandringer, der presser vinproduktionen strukturelt, og forbrugere samt professionelle køkkener, der i stigende grad efterspørger transparens og dokumentation for det, de serverer og drikker.

Ifølge Gourmet Wine og partner Peter Rasmussen er certificeringer ikke længere et nichefænomen, men et nødvendigt sprog, hvis bæredygtighed skal være mere end en intention.

Certificeret bæredygtighed

Fælles for de anerkendte certificeringer er, at de stiller krav til hele produktionen, ikke kun sprøjtefri marker.

Typiske krav:
● biodiversitet i vinmarken (flere planter, blomster og insekter)
● ingen kunstgødning – brug af kompost
● vand- og energistyring
● planer for CO2-reduktion
● løbende kontrol og dokumentation

Det betyder, at vinmarken ses som et økosystem, ikke som en monokultur.

Anerkendte certificeringer – kort og brugbart

HVE (Frankrig)
Statsligt bæredygtighedscertifikat under det franske landbrugsministerium. Fokus på lav indgriben, biodiversitet og dokumentation. Antallet af certificerede producenter er steget markant, og bæredygtighed er på vej til at blive standard.

Fair’n Green (Tyskland)
Helhedsorienteret certificering med fokus på miljø, klima, ressourcer, sociale forhold og økonomi. Årlige audits og klare minimumskrav.

Økologisk & biodynamisk (EU / Demeter)
Kendt af mange. Forbyder syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning. Biodynamisk produktion stiller yderligere krav til markarbejde, dokumentation og sporbarhed.

Certified Green / CSWA (Californien)
California Sustainable Winegrowing Alliance
Amerikansk bæredygtigheds- og kvalitetscertificering. Krav til miljø, kvalitet, medarbejderforhold og økonomi, ikke kun dyrkning, men hele forretningen.

Sustainable Winegrowing New Zealand
Sustainable Winegrowing New Zealand
National certificering, der svarer til CSWA. Fokus på miljø, vand, energi, sporbarhed og kvalitet i hele produktionen.

SHC / SOHISCERT (Spanien)
SOHISCERT
Spansk certificeringsorgan for økologisk og bæredygtigt landbrug. Klare krav, ekstern kontrol og løbende audits.

SQNPI (Italien)
SQNPI
Italiensk bæredygtighedssystem baseret på integreret vindyrkning. Måler samlet på miljø, social ansvarlighed og økonomi, med fokus på lav påvirkning og stabil kvalitet.

Smag, pris og udbytte

Økologisk og bæredygtig vin er ikke længere ensbetydende med lavere kvalitet eller højere priser. Knowhow er forbedret, udbytterne mere stabile, og pris og kvalitet hænger i dag fornuftigt sammen.

“Tidligere var det et kompromis. I dag er det ofte et kvalitetsløft,” fortæller Peter Rasmussen.

En tydeligere position for restauratøren

For restauranter og hoteller giver certificeringer mulighed for at tage stilling uden at forklare alt fra bunden. De fungerer som en genkendelig reference for gæster, der ønsker mere viden, uden at gøre vinvalget tungt.

Efterspørgslen vokser, drevet af både forbrugernes nysgerrighed og virksomhedernes ESG-krav. Flere professionelle vinkort bevæger sig allerede mod et klart flertal af certificeret bæredygtige vine.

Bæredygtig vin er dermed ikke længere en nichefortælling, men en praktisk, dokumenteret vej frem i en branche, hvor transparens bliver stadig vigtigere.

Andre har også læst: