I starten af 2025 overtog de to brødre Klaus og Niklas Byens Bager i Hedehusene. De har på rekordtid fået en stor fanskare på Facebook, folk strømmer til for at prøve deres bagværk, og særligt deres fastelavnsboller har fået markant opmærksomhed. De kalder sig De Skøre Brødre, og meget tyder på, at det er deres personlighed, der har taget dem så langt.

Af Pernille Madelaire / deli-news

Succes på sociale medier

“I søndags solgte vi 6.500 fastelavnsboller,” fortæller Niklas og understreger, at selvom salget kan svinge fra dag til dag, er der voldsom rift om det lille stykke bagværk. Kundernes adfærd kan være meget uforudsigelig, men de to brødre har en lidt usædvanlig strategi, som de ved har indvirkning på salget.

De har nemlig skabt deres egen lille digitale boble på Facebook, hvor en blodig krig er brudt ud mellem dem og deres sultne kunder. De to brødre poserer som kamplystne krigere i romersk stil, og opslagene er ladet med retorik af samme skuffe.

De poster dagens “status fra slagmarken”, hvor kunderne kan se, hvem der har vundet – har kunderne formået at tømme dagens lager af fastelavnsboller, eller har de to brødre og deres team lavet nok. Det er sådan, krigen afgøres. Sideløbende trækkes der heldige vindere af gratis fastelavnsboller, og jo flere likes opslaget får, jo flere vindere bliver der.

Engagementet på deres Facebookside er voldsomt imponerende, og strategien har gjort, at nogle kunder kommer langvejs fra for at blive en del af statistikken. Som de to brødre forklarer, er der for mange gået sport i den, for det er sjovt at være den, der afgør dagens slag ved at købe de sidste fastelavnsboller.

Kærlighed til kunderne er et omfattende arbejde

Udover at skabe engagerende indhold bruger de to brødre også en hel del tid på at svare på kundernes spørgsmål og kommentarer, og som de siger:

“Det tager noget tid, men til gengæld bliver det også meget mere personligt.”

Det er ikke en underdrivelse, for de modtager dagligt mellem 50–100 private beskeder med spørgsmål og bestillinger, og derudover er der de mange kommentarer på opslagene.

Den del af arbejdsbyrden alene tager dem mellem 5–10 timer dagligt. Deres arbejdsdag er med andre ord længere end de flestes, men det tager de med et smil.

“Det er så til gengæld kun syv dage om ugen. Mellem søndag og mandag holder vi fri.”

Selvom deres mediestrategi har givet dem kunder fra det meste af landet, har de også en stor lokal appel. Til spørgsmålet om, hvad der har gjort dem så succesfulde, lyder svaret:

“Vi er her bare, og vi er her 24/7. Vi lægger masser af kærlighed i det, vi laver. Vi er gode til at interagere med kunderne, for vi kan godt lide det her gammeldags med, at man kommer ned og får en sludder for en sladder. Det er lidt mere personligt at komme herned frem for at gå i Lagkagehuset.”

Hemmeligheden bag fastelavnsbollerne

Der er altså noget, der tyder på, at deres succes i høj grad skyldes deres reelle og ligefremme tilgang til kunderne – og ikke mindst deres mange dygtige ansatte, som ifølge Klaus og Niklas uretmæssigt bliver glemt i mediernes succeshistorie. Den fejl er der hermed rettet op på. Når det kommer til fastelavnsbollerne derimod, er der ikke noget specielt eller særligt ved dem.

“Nu har vi været meget i medierne med det, men jeg vil ikke sige, at det er fordi, det er den bedste på nogen som helst måde. Men jeg vil sige, at det er en god gammeldags fastelavnsbolle, der er lavet fra bunden og med masser af kærlighed, uden noget ekstravagant pis. Og så får du den til en rimelig pris, hvor vi hverken tager røven på folk eller mister penge på det. Det tror jeg, at der er flere, der sætter pris på, end man lige tror.”

Fastelavnsbollerne bliver lavet af råvarer fra blandt andet L. C. Lauritzen, CBP Bageri, Dagrofa og Inco. De får deres råvarer fra mange forskellige leverandører, for de er trofaste over for deres favoritter.

“Når vi fx bliver meget glade for en bestemt marmelade, så jagter vi den uanset, hvor den er. Vi får fx vores hindbærmarmelade fra Valsemøllen, og vi har loyalt fulgt dem på grund af den marmelade.”

Det gamle er bare bedst

Den samme loyalitet går igen, når det kommer til deres maskiner. Dem har de kun få af, for de laver deres ting i hånden på gammeldags manér. Det meste af det, de har, har de overtaget fra den tidligere ejer af bageriet. Og når de først har en maskine, bliver der kælet for den, indtil den ikke kan mere.

“Der findes ikke nogen maskiner, der er bedre end de gamle,” understreger Niklas.

“Nope!” istemmer Klaus fra sidelinjen.

De gider ikke det nymoderne. Derfor bruger de mange penge på at reparere de maskiner, de har. Her bruger de Stricker Bageriservice, der, når der er brug for det – kommer og skifter de slidte dele. Derudover får de nogle gange besøg af Larsen’s Køleservice, når deres køleteknik trænger til en kærlig hånd.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er af klimahensyn, svarer de:

“Vi bruger de gamle maskiner, fordi det er dem, der virker bedst, men de er bestemt ikke de grønneste. Vores elforbrug er psykopat-højt, så det bliver nok ikke os, der redder planeten.”

Med de ord understreger De Skøre Brødre deres gennemgående glæde ved det ærlige og jordnære – og det, der bygger på et godt gammeldags håndværk.