Go Nordic Cruiseline forlænger aftalen med Dagrofa Foodservice
billede af skib fra Go Nordic Cruise - Nordic Crown

Foto: Go Nordic Crown

Go Nordic Cruiseline har indgået en ny fireårig aftale med Dagrofa Foodservice, der fortsætter som fødevareleverandør til skibene Nordic Crown og Nordic Pearl på ruten mellem København og Oslo.

af redaktionen /deli-news.dk

Dagrofa Foodservice har leveret proviant til ruten siden 2014 og skal fortsat stå for forsyningen af råvarer til de mange restauranter og spisesteder ombord. Årligt rejser mere end 700.000 gæster med ruten, hvor der dagligt serveres tusindvis af måltider til både passagerer og besætning.

Ifølge Go Nordic Cruiseline har forsyningssikkerhed og logistisk stabilitet været centrale parametre i forlængelsen af samarbejdet. Samtidig lægger den nye aftale op til et tættere samarbejde om udviklingen af det gastronomiske udbud med et nordisk afsæt.

Dagrofa Foodservice er en landsdækkende leverandør til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen.

Related Articles

Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene

Rekordstor opbakning til Dagrofa Foodservices Madscene

1.800 branchefolk deltog, da Dagrofa Foodservice onsdag den 9. september samlede den professionelle fødevarebranche til inspirationsmessen Madscenen, for professionelle i TAP1 i København.Af redaktionen / Deli-News.dkMere end 160 leverandører deltog som udstillere...

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus

Food Festival samlede 27.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus. Over tre dage satte festivalen fokus på alt fra børns maddannelse og danske råvarer til hotdogs, grill og cocktails.Af redaktionen / Deli-News.dkMadglæde, råvarer og aktuelle udfordringer i fødevarebranchen...