Smash, cheese og bacon: Specialburgeren tager næste skridt i Danmark
januar 8, 2026
Foto: deli-news.dk
Den danske burgerscene har over en årrække bevæget sig væk fra klassisk fastfood og i retning af mere specialiserede koncepter med tydelig identitet. Smash, cheese, bacon og saftige bøffer er blevet faste elementer i en burgerkultur, hvor enkelhed og håndværk vægtes højere end brede menukort.
Den danske burgerscene bevæger sig hastigt fra klassisk fastfood til specialiserede, lokale koncepter med tydelig identitet. Smash, cheese, ham, bacon og saftige bøffer er ikke længere bare ingredienser – de er blevet et fælles sprog, hvor håndværk, tempo og attitude går hånd i hånd.
Udviklingen er præget af, lokale aktører som Gasoline Grill, Jagger og POPL mf., der alle har været med til at definere en mere rendyrket burgerkultur. Få varianter, høj kvalitet og klar genkendelighed. Tempoet er stiger, og markedet er bliver mere polariseret, med nichekoncepter i den ene ende og internationale brands i den anden.
Det ses tydeligt med åbningen af den første danske restaurant fra Five Guys på Fisketorvet i København. Det amerikanske koncept er kendt for kompromisløse burgere, bunker af fries og signaturprodukter som bacon milkshake. Indtoget markerer, at Danmark er et modent marked for globale premium-burgerkæder, også dem der ikke går på kompromis med fedt, salt og volumen.
Samtidig vokser de lokale koncepter hurtigere end nogensinde. Caspers Burger er et markant eksempel. Med afsæt i Casper Drømme og hans omkring 200.000 følgere er konceptet på få måneder vokset til tre lokationer siden oktober. Smash-inspirerede bøffer, tydelig branding og direkte kontakt til publikum har gjort ekspansionen usædvanligt hurtig, hurtigere kan det næppe gøres.
Fælles for både internationale spillere og danske frontløbere er fokus på det enkle og genkendelige. Få burgere, masser af smag og en klar stil. Specialburgeren er ikke længere et alternativ, den er blevet en selvstændig kategori i et marked, hvor cheese, smash og bacon er lige så vigtige som beliggenhed og kvadratmeter.
Related Articles
Takeaway skal tilbydes i genbrugsemballage fra 2028, men kravet gælder ikke alle
EU’s nye emballageforordning skal mindske emballageaffald og gøre genbrug til en mulighed ved køb af takeaway. Fra februar 2028 skal omfattede restauranter og caféer tilbyde genbrugsemballage. Flere europæiske lande har allerede indført egne krav.af redaktionen/...
Strawberry sætter kaffe og dokumentation på dagsordenen
Kaffen er en fast del af hoteloplevelsen. Nu udvider Strawberry og Löfbergs deres samarbejde med ROC®-certificeret kaffe, der stiller krav til både dyrkning, arbejdsforhold og dokumentation i leverandørkæden. Ifølge Strawberry bliver koncernen den første i Europa til...
ATV: Kapitalmangel bremser fermenterede fødevarer
Danmark har både forskningen, virksomhederne og de gastronomiske kompetencer til at udvikle en stærk industri for fermenterede fødevarer. Men mangel på finansiering og produktionsfaciliteter kan sende vækst og innovation ud af landet, viser en ny rapport fra ATV.af...






