Lokale råvarer får vigtigt løft. Bondelauget modtager størstedelen af Merkur Værdipuljen

november 21, 2025

Bondelaug fra Djursland, modtager vigtig anerkendelse fra Merkur Andelskasse, der støtter lokale fødevarer

Foto: Bondelaug

Bondelauget på Djursland får 382.812 kr. fra Merkur Værdipuljen 2025, et tydeligt signal om den stigende opbakning til lokal, regenerativ fødevareproduktion i Danmark.

Puljen på 745.000 kr. er fordelt af Merkurs andelshavere, og Bondelauget løber med den største del. Det sker i en tid, hvor tre ud af fire frugt- og grøntprodukter er importeret, og hvor dansk frugt- og grøntproduktion står på en brændende platform. Et stort generationsskifte er på vej – uden klare løsninger for, hvem der skal tage over.

Af: Redaktionen /deli-news.dk
”En værdig modtager”

Administrerende direktør i Merkur Andelskasse, Charlotte Skovgaard, fremhæver Bondelaugets betydning:

“Bondelaugets arbejde med lokale fødevarer uden sprøjtegifte er vigtigere end nogensinde før. De er en meget værdig modtager af puljen.”

Merkur ser støtten som en måde at flytte værdien tættere på jorden og menneskene bag råvarerne og styrke en mere decentral fødevareøkonomi.

Et kæmpe skulderklap

Hos Bondelauget skaber støtten både glæde og ny energi:

“Det er et kæmpe skulderklap til alle dem, der står på marken i al slags vejr for at skabe de bedste råvarer for Djursland og resten af Danmark.”

“Vi har i Danmark glemt, hvordan mad smager. Vi prioriterer hurtighed over kvalitet – det vil vi gerne ændre.”

Pengene går direkte til lokale projekter

Støtten bruges til initiativer, der skal give danskerne adgang til flere danske frugt- og grøntproducenter og styrke en ny generation af lokale dyrkere:

  • Bønnepatruljen – børn lærer om jord, sæsoner og lokale råvarer.

  • Støtte til regenerative producenter – så flere kan fortsætte eller udvide deres drift.

  • Råvarer året rundt – gårdbutik, mosteri, fermentering, tørring og vinterdyrkning.

Bondelaugets mål er klart:

“Vi vil skabe en fødevarekultur, der kan bære generationer, og som holder værdien lokalt.”

Madkulturen skal bygge på smag – ikke alene supermarkedsvaner

Støtten til Bondelauget peger på et større skifte. Hvis fremtidens forbrugere skal kunne træffe oplyste valg, må de lære råvarer at kende, fra jord, håndværk og smag, ikke kun fra supermarkedets hylder.
Det kræver lokale producenter, der kan vise vejen, og fællesskaber der gør råvarerne nærværende. Bondelauget er ét af de mange gode fællesskaber, der kan sikre, at Danmark ikke mister sin madkultur – men udvikler den.

Related Articles

Vegetarisk Forening opruster på sundhed og ernæring

Vegetarisk Forening opruster på sundhed og ernæring

Dansk Vegetarisk Forening har oprettet en ny stilling som sundhedschef og ansat Katrine Ejlerskov, der er ph.d. i human ernæring og tidligere centerleder i Plantebaseret Videnscenter. Hun skal stå i spidsen for foreningens arbejde med plantebaseret kost og ernæring.Af...

Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med

Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med

Restaurantkæden Banzo har sat oksekød fra Grambogård på menuen som led i et øget fokus på dyrevelfærd og råvarekvalitet. Trods en lidt højere pris er salget af kædens oksekødsretter denne sommer steget med knap 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år.Af...