november 10, 2025
Foto: Aalborg Universitet
Restprodukter fra ølproduktion kan snart ende på middagsbordet i stedet for i dyrefoder. Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en metode til at forvandle mask – restproduktet fra brygning, til et proteinrigt og velsmagende fødevareelement, der kan erstatte kød i blandt andet pølser, pasta og lasagne.
Resultatet af den såkaldte svampefermentering er både bæredygtigt og økonomisk attraktivt. Ved hjælp af en indonesisk svamp og præcis styring af fugt og temperatur omdannes masken til et nyt proteinprodukt med højere markedsværdi, og langt lavere klimaaftryk end traditionelle proteinkilder.
Hvad er svampefermentering?
Svampefermentering er en biologisk proces, hvor mikroorganismer, typisk filamentøse svampe – nedbryder og omdanner organiske restprodukter under kontrollerede forhold.
I processen omdannes kulhydrater til protein og enzymer, så restmaterialet får et højere næringsindhold og bedre struktur til fødevarebrug.
Den anvendte svamp i projektet stammer fra Indonesien og anvendes også i produktionen af den traditionelle fødevare tempeh.– Kilde: Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab (2025)
”Dybest set handler det om at udnytte ressourcerne bedst muligt,” forklarer Christian Enrico Rusbjerg-Weberskov, postdoc ved Aalborg Universitet. ”Når vi kan forædle restprodukter som mask til menneskeføde i stedet for dyrefoder, opnår vi både økonomisk gevinst og markant miljøbesparelse.”
Ved Madens Folkemøde blev projektet testet i praksis, da publikum smagte hotdogs med pølser, hvor 10–20 % af kødet var erstattet af fermenteret mask. Smagstesten viste, at flere foretrak de nye pølser frem for de traditionelle.
Forskerne ser nu mod næste skridt: at udnytte andre reststrømme som havreskaller, kasseret brød og rapskage. Målet er at gøre svampefermentering til en bredt anvendt metode, der kan skabe nye, klimavenlige proteiner og bidrage til en mere cirkulær fødevareproduktion.
Related Articles
Lokale råvarer får vigtigt løft. Bondelauget modtager størstedelen af Merkur Værdipuljen
Bondelauget på Djursland får 382.812 kr. fra Merkur Værdipuljen 2025, et tydeligt signal om den stigende opbakning til lokal, regenerativ fødevareproduktion i Danmark. Puljen på 745.000 kr. er fordelt af Merkurs andelshavere, og Bondelauget løber med den største del....
Fra råvarer til resultater. Coor og Comwell skal vise, hvordan planter bliver buffetens nye normal
Fonden for Plantebaserede Fødevarer har netop uddelt 213,5 mio. kr. til 45 projekter i 2025, der alle skal få flere danske grøntsager, korn og bælgfrugter ind i hverdagen, både i private køkkener, restauranter og foodservice. Årets bevillinger markerer et skifte fra...
Pris til pioner bag den kulinariske gris – Marie Bojsen modtager Årets Wiuff 2025
Lørdag den 1. november blev Årets Wiuff 2025 uddelt ved en højtidelig fejring hos landmand Søren Wiuff i Lammefjorden. Prisen, som nu er uddelt for anden gang, hædrer danske producenter, der med passion, faglighed og kulinarisk håndværk løfter lokale råvarer til nye...






