Danmark ligger fortsat i bunden af Europa, når det gælder madspild, og det er ikke kun husholdningerne, der har et problem. Nye tal fra Eurostat viser, at kun 33 % af Danmarks samlede madspild stammer fra private hjem. Resten, næsten to tredjedele, sker i foodservice, detail og produktion, hvor potentialet for reduktion er betydeligt.

Professionelle køkkener – Spildandel

Med et samlet madspild på 261 kg pr. indbygger ligger Danmark på en delt næstsidsteplads i EU, mere end dobbelt så højt som gennemsnittet på 130 kg. Heraf udgør husholdninger 87 kg, mens de resterende 174 kg fordeler sig mellem restauranter, kantiner, hoteller, grossister og fødevareproducenter.

Ifølge Landbrug & Fødevarer (Madspild i Danmark 2024) står offentlige og private storkøkkener alene for mellem 30.000 og 40.000 ton madspild årligt, primært som følge af overproduktion, uhensigtsmæssig planlægning og portionsstørrelser.

For lidt fokus på systemer

Mens forbrugerkampagner og apps som Too Good To Go har fået massiv opmærksomhed, er de professionelle køkkener og grossister langt mindre inddraget i den politiske indsats. Her peger flere aktører på behovet for strukturelle løsninger, ikke blot ændret adfærd.

En analyse fra NIRAS og ReFood (2023) viser, at foodservice-branchen kan reducere spildet med op til 40 %, hvis planlægning, indkøb og produktion styres datadrevet og løbende måles.

Løsninger og aktører i foodservice-leddet

Digitale driftsplatforme
MainChef.ai, Kanpla, FoodOp og WasteHero hjælper kantiner, hoteller og storkøkkener med at planlægge produktion, reducere svind og følge data for udnyttelsesgrad og CO₂-aftryk. Platformene giver et reelt beslutningsgrundlag for, hvor spild opstår, og hvordan det kan elimineres.

Redistributionsordninger
Too Good To Go Business og FødevareBanken gør det muligt for kantiner, hoteller og events at afsætte overskudsmad til nye formål. Dermed bliver maden, der ellers ville være blevet til affald, omdannet til ressourcer for udsatte eller sekundære markeder.

Takeaway- og præproduktionskoncepter
Flere virksomheder ser takeaway og præproducerede måltider som et middel til at reducere buffeter og restmad. Særligt i offentlige kantiner har data fra Madkulturen og Landbrug & Fødevarer vist, at portionskontrol og forudbestilling kan reducere spildet med op mod 25 %.

Danmark sakker bagud, også på forbruget af maden

Ifølge Eurostat ligger Danmark blandt de dårligste i Europa, når det gælder evnen til at omsætte produceret mad til faktisk forbrug. Svenske husholdninger smider 42 % mindre mad ud, men forskellen er endnu større i foodservice, hvor Sverige ifølge RISE (Research Institutes of Sweden 2024) har 30 % lavere madspild pr. serveret måltid.

”Vi er dygtige til at tale om madspild, men ikke til at måle det,” fremhæver danske storkøkkenledere i ReFood-rapporten. “Det, man ikke måler, kan man heller ikke forbedre.”

De potentielle gevinster

Mindsket madspild i foodservice har både miljømæssige og økonomiske gevinster.
Ifølge Miljøstyrelsen koster ét ton spildt mad i gennemsnit 15.000–25.000 kr. i indkøb, løn og affaldsafgifter. En reduktion på 20 % i foodservice-sektoren vil kunne frigøre et trecifret millionbeløb årligt, samtidig med at klimaaftrykket fra dansk fødevareforbrug kan falde med 2–3 %.

Flere eksperter, herunder, Miljøstyrelsen, NIRAS, ReFood og Madkulturen vurderer derfor, at næste skridt i kampen mod madspild ikke ligger hos forbrugerne, men i professionelle, datadrevne køkkener, hvor teknologi og adfærd følges ad.