Madvaner i klimakrydset. Fødevarer som en del af nøglen i Københavns Klimastrategi 2035
september 23, 2025
Foto: Hofor
Københavns Kommune har, bredt, vedtaget en ny klimastrategi, hvor fødevarer for første gang spiller en stor rolle. Med Klimastrategi 2035 og den første handleplan 2026-2028 skal byens samlede klimaaftryk halveres, og det kræver en markant indsats på tallerkenen.
Fødevarer = 19 % af aftrykket – Ifølge kommunens egne beregninger stammer knap en femtedel af københavnernes samlede klimaaftryk fra mad og drikke. Især kød- og mejeriprodukter samt madspild trækker udledningen op. Derfor vil kommunen sammen med borgere, erhvervsliv og foodservice-aktører ændre på både udbud og vaner.
Madspild og menuændringer – Den første handleplan fremhæver to greb, hvor foodservicebranchen kan gøre en konkret forskel:
- Mindre madspild i kantiner, køkkener og daglige måltidsproduktioner.
- Mere klimavenlige menuer, hvor kød og mejeri fylder mindre, og plantebaserede alternativer får større plads.
Malmö har f.eks vist, at kommunale køkkener kan reducere madspild med 30 % og kødindkøb med op til 40 % på få år. København peger bl.a. på disse erfaringer som inspiration.
Professionelle i front – For foodservicebranchen er strategien både en udfordring og en mulighed. Københavns Kommune er selv en af Danmarks største indkøbere, med plejehjem, skoler og daginstitutioner, og kravene herfra vil trække i hele værdikæden.
Samtidig åbner det for nye markeder. Leverandører, der kan levere dokumenteret klimavenlige løsninger, vil stå stærkt, når kontrakter og partnerskaber skal fornyes.
En trend – Surveydata fra kommunen viser, at mange københavnere ønsker at spise mere klimavenligt, også når de går ud. For restauranter, kantiner og catering er der derfor ikke kun tale om regulering, men også om at imødekomme en reel efterspørgsel.
Spørgsmålet er ikke længere, om fødevarer skal være en del af klimaløsningen, men hvordan. Her bliver foodservice en nøgleaktør.
Hvis madspild kan reduceres markant, og menuerne tilpasses gradvist, kan branchen levere et væsentligt bidrag til, at København når sit 2035-mål. Og samtidig styrke både kvalitet, sundhed og bundlinje.
Fakta: Fødevarer i Københavns Klimastrategi 2035
- Fødevarer står for 19 % af byens samlede klimaaftryk
- Madspild i husholdninger, institutioner og foodservice skal reduceres markant
- Forbruget af kød og mejeriprodukter skal ned, mens plantebaserede måltider skal op
- København henter inspiration fra byer som Malmö (- 30 % madspild)
bliv klog på klimastrategien 2035 her og klimahandleplanen 2026-2028 her
Related Articles
Thomtex giver hoteller og restauranter et nyt valg af vaskeriløsning
Vaskeribranchen rummer store, etablerede aktører og løsninger, som fungerer for mange kunder. Men nogle hoteller og restauranter efterspørger større fleksibilitet i deres aftaler. Det har givet plads til Thomtex Vask, som siden 2022 er vokset til knap 100 kunder og 27...
Færre byrder og strammere reklamekrav: Hvad betyder lovprogrammet 2026/2027 for restaurationsbranchen?
Regeringen vil forenkle restaurationsloven og begrænse markedsføring af usunde fødevarer til børn og unge. Men hvor går grænsen for, hvad der er usundt, og hvor meget lettere bliver virksomhedernes hverdag?af redaktionen/ deli-news.dkRegeringens lovprogram for...
Takeaway skal tilbydes i genbrugsemballage fra 2028, men kravet gælder ikke alle
EU’s nye emballageforordning skal mindske emballageaffald og gøre genbrug til en mulighed ved køb af takeaway. Fra februar 2028 skal omfattede restauranter og caféer tilbyde genbrugsemballage. Flere europæiske lande har allerede indført egne krav.af redaktionen/...






