september 11, 2025
Foto: Deli-news.dk
Mere end 160 udstillere, 1700 besøgende og en stemning, der summede af energi og nysgerrighed. Sådan tog Dagrofa Foodservice imod fødevarebranchen, da de igår åbnede dørene til deres store inspirationsmesse i de stemningsfulde rammer på TAP1 i København.
På en lækker sensommerdag blev TAP1 igår fyldt med tilsvarende smage, dufte, ny viden og et tætpakket program, hvor både leverandører, producenter, kokke og beslutningstagere fra hele fødevarebranchen var mødt talstærkt op.
Smag, sanser og samtaler i centrum
Vi var blandt de 1700 professionelle repræsentanter fra fødevarebranchen, der bevægede os gennem de mange stande, hvor alt fra nyudviklede convenience-løsninger til lokalt producerede råvarer blev præsenteret.
Fra første skridt ind ad døren var stemningen i top. Rundt på hele messen mødte vi den samme blanding af energi, engagement og oprigtig nysgerrighed fra både udstillere og gæster.
I løbet af dagen blev der smagt, duftet, testet og talt, og ikke mindst knyttet relationer og plejet de eksisterende.
Mad med mening
En af de gennemgående røde tråde på messen var mad med egenskaber og gennemsigtighed. Flere leverandører viste, hvordan de arbejder med ærlige og enkle produktfortællinger, hvor kvalitet og oprindelse træder tydeligt frem.
Vi smagte bl.a. sprøde pommes frites, der holder sig knasende længe (egner sig til takeaway), drikkevarer med rene råvarer og klar oprindelse, blandt andet fra Premium Aqua, og innovative madløsninger målrettet events og catering, hvor hastighed og volumen er afgørende uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Der var en forfriskende enkelhed i mange af præsentationerne. Ikke for meget og ikke for lidt.
Frokost som fælles samlingspunkt
Inden vi kastede os ud i de mange indtryk, bød Nocla på en fremragende frokostmenu, hvor Grambogaard og Søtoftens Gårdmejeri leverede de friske råvarer.
Frokosten var mere end blot et måltid, den blev et naturligt samlingspunkt, hvor leverandører, interesseorganisationer, producenter, grossister og kunder kunne mødes.
En branche i bevægelse
Dagrofa Foodservice har netop lanceret deres ambitiøse vækststrategi GRO27, som har et klart mål – at nå 2000 nye lokale kunder inden 2027.
Inspirationsmessen på TAP1 markerer et skridt på vejen. Her blev det tydeligt, hvordan vækst kan gå hånd i hånd med nærhed, relationer og lokal forankring. Ved at samle hele værdikæde, fra små producenter til store leverandører og professionelle køkkener, skabte messen et levende rum, hvor mennesker mødes, idéer opstår, og nye samarbejder tager form.
Inspirationsmessen gav en indikation af, hvordan denne tilgang kan understøtte fundamentet for at realisere ambitionerne i GRO27. Ikke gennem stordrift alene.
Related Articles
Haver til Maver – forståelse, respekt og mod på mad
Efter 20 år som forening blev ”Haver til Maver” i april 2026 til den erhvervsdrivende ”Fonden Grobund - For Livet”. Det har været og er fortsat en rejse for de mange ildsjæle og folk bag initiativet, der er med til at give de helt unge generationer de rette...
KG Hotel åbner på Færøerne og vil løfte oplevelsesturismen til et nyt niveau
Færøernes nyeste resorthotel, KG Hotel, har slået dørene op i Klaksvík. Med 83 værelser, restaurant, spa og store eventfaciliteter skal hotellet være med til at styrke øernes position som destination for både oplevelsesrejsende, konferencer og gæster, der søger ro tæt...
MEST LÆST 26… Et nyt syn på måltidet: Rigshospitalets køkkener i forandring
Med den politisk vedtagne Mad- og måltidspolitik 2025 er måltider formelt anerkendt som en del af patientbehandlingen. For Rigshospitalet betyder det et tydeligt skifte i vaner, struktur, leverandøraftaler, flow, indkøb og måling, og et køkkenområde, der skal levere...






