DLG Group tager nu næste skridt i arbejdet med at fremme regenerativt landbrug. Med pilotprojektet DLGreen samler man 10 landbrug for systematisk at indsamle data og dokumentere effekterne af dyrkningsformen.

”Et er, at vi kan se og mærke, at jordkvaliteten forbedres, når man dyrker regenerativt. Men vi har også brug for data helt ned på markniveau for at kunne dokumentere fordelene og skabe værdi for vores ejere, landmændene,” siger Claus Stig Pedersen, Executive Vice President i DLG Group.

Data som nøgle til dokumentation

Pilotprojektet skal levere aktivitetsbaserede data, som kan måles op imod de standarder, fødevareindustrien efterspørger, herunder SAI og SBTi. Det gør det muligt at verificere, hvordan regenerativ dyrkning påvirker klima og miljøaftryk.

En rapport fra BCG for Food Nation Denmark vurderer, at Danmark kan reducere sit CO₂-udslip med omkring 10 procent, hvis landbruget bredt omlægges til regenerative metoder. Potentialet er derfor betydeligt.

”Vi ved, at der er noget at komme efter, men dokumentationen er nødvendig for, at markedet kan tage det ind, og for at værdien kan forankres hele vejen fra marken til forbrugeren,” siger Claus Stig Pedersen.

Fra pilot til bred implementering

Projektet løber over flere år og omfatter forskellige afgrøder i fulde sædskifter. Når resultaterne foreligger, vil de ikke kun være til gavn for de deltagende bedrifter, men også kunne bruges til at motivere mange flere landmænd til at tage metoden til sig.

DLG har allerede praktiske erfaringer, bl.a. i samarbejde med Carlsberg om regenerativ maltbyg. I 2025 dyrkes der regenerativ maltbyg på mere end 50 landbrug, og disse erfaringer bringes ind i det nye projekt.

Gevinst for hele værdikæden

Når data og definitioner er på plads, kan fødevareproducenter begynde at deklarere, hvordan råvarerne er dyrket, og dermed dokumentere en forbedret miljøprofil. Det er netop den gennemsigtighed, som både store internationale aftagere og danske forbrugere efterspørger.

For restauranter og professionelle køkkener betyder det, at man fremover får adgang til råvarer, hvor klimaaftrykket er dokumenteret helt tilbage til dyrkningsmetoden. Dermed kan gastronomien kobles direkte til en stærkere fortælling om ansvarlighed og kvalitet i fødevareproduktionen.

Som Claus Stig Pedersen understreger:
”Regenerativ dyrkning er et af de varmeste emner i planteavlen. Potentialet er stort, men vi skal have dokumentationen på plads. Det er netop det arbejde, vi nu sætter i gang.”