september 8, 2025
Foto: Ursula Bach
Når mørket falder tidligt, og kulden holder folk indendørs, bliver byens torve og gader hurtigt stille. Med initiativet “Vinter i København” vil Københavns Kommune ændre netop dét billede. Der er afsat i alt 10,5 mio. kr. i budgetaftalentil at etablere et nyt vinterkoncept, der skal styrke både erhvervs- og kulturlivet i årets mest stille måneder.
Men midlerne er spredt ud over fire år, og dermed kun et par millioner kroner om året, hvilket kalder på klare prioriteringer og et stærkt samarbejde mellem kommune, erhverv og kulturaktører.
Fra julemarked til helårsfokus
Hvor december i forvejen fyldes af julemarkeder og shopping, er januar, februar og marts sværere måneder for restauranter, butikker og kulturinstitutioner. Netop derfor ønsker kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) at nytænke byens vinterprofil:
“December sælger nærmest sig selv, men vi ved, at erhvervs- og kulturlivet lider i vintermånederne. Med ’Vinter i København’ ønsker jeg at åbne byens rum, aktivere kulturinstitutionerne og skabe samarbejder med erhvervslivet, så både københavnere og gæster får lyst til at bruge byen i de mørke måneder,” siger hun
Sekretariat skal samle kræfterne
Et nyt sekretariat bliver knudepunktet, hvor kommune, erhvervsliv og kulturaktører kan udvikle og koordinere vinteraktiviteter.
Sekretariatets opgaver bliver bl.a.:
-
Udvikle nye aktiviteter og støtte eksisterende events
-
Lette bureaukratiet omkring tilladelser og godkendelser
-
Skabe en fælles fortælling om ”Vinter i København” med fokus på helhed og synlighed
-
Sikre koblingen mellem events som Copenhagen Light Festival, Winter Pride, Gaming Week, vinterbadning og pop-up-arrangementer
På længere sigt skal sekretariatet være selvfinansieret gennem eksterne midler, men de første år er afhængige af de politiske bevillinger.
Bred involvering
På en konference i august, hvor over 100 repræsentanter fra kultur og erhverv deltog, kom der 10 anbefalinger på bordet. Blandt forslagene var:
-
Bedre inddragelse af uddannelsesinstitutioner
-
Større fokus på bæredygtighed
-
Udpegning af pladser og områder i byen til vinterevents
Spørgsmålet er nu, hvornår anbefalingerne bliver omsat til konkret handling, og hvordan erhvervslivet kan kobles tættere på. Mange aktører peger på, at det netop er tidlig involvering og klar tidsplan for events, der afgør, om butikker, hoteller og restauranter reelt kan planlægge og udnytte potentialet.
Spredte midler over fire år
De 10,5 mio. kr. fordeles således:
-
2025: 0,5 mio. kr. til juridisk og markedsmæssig afklaring
-
2026: 2,0 mio. kr.
-
2027: 3,0 mio. kr.
-
2028: 3,0 mio. kr.
-
2029: 2,0 mio. kr.
Beløbene kan syne små i forhold til ambitionen, men skal fungere som løftestang for samarbejde og ekstern finansiering.
”Vinter i København” rummer store muligheder, men succesen afhænger af, om visionen følges op af en klar og involverende plan, der reelt aktiverer både kultur- og erhvervsliv.
Related Articles
46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet
Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...
Sponseret: Dagrofa Foodservice hyldede madmodige spejdere, da aftensmaden blev vegetarisk under Spejdernes Lejr 2026
Over 30.000 spejdere har netop været samlet til Spejdernes Lejr. Her har Dagrofa Foodservice været hovedleverandør bag et nyt menukoncept i forbindelse med, at aftensmåltiderne for første gang var vegetariske. Til formålet udviklede Dagrofa Foodservice et særligt...
Flammen: Didde fandt sin lederstil ved at gøre op med den gamle skole
650 gæster på tre timer i en restaurant med plads til 400. For Didde Nielsen er rekorder ikke et mål i sig selv, men et bevis på, hvad der kan lade sig gøre, når ledelse, kultur og forberedelse går hånd i hånd. I dag er hun Area Manager med ansvar for flere...






