september 5, 2025
Foto: Sophie Due Rasmussen
På Food Festival i Aarhus søndag den 7. september mødes netop historie, kultur og innovation, når Danmarks bedste hotdog skal kåres. For første gang i konkurrencens historie stiller hele tre Michelin-restauranter til start i Hotdog DM 2025.
Siden 1921 har hotdogs været fast inventar i de danske pølsevogne. Fra de klassiske udgaver med ristede løg og syltede agurker til moderne gourmetfortolkninger har hotdoggen udviklet sig til et ikon i dansk madkultur, både som folkelig fastfood og som kulinarisk legeplads for landets bedste kokke.
Stjernekokke i pølsevognen
Restaurant Domæne, Søllerød Kro og Restaurant Norrlyst fik alle en Michelin-stjerne tidligere i år – og nu venter en helt ny udfordring: at forvandle den ydmyge hotdog til et mesterværk. De møder hård konkurrence fra et stærkt felt på i alt 12 deltagere, der spænder fra plantebaserede bud hos Café Mikuna i Aarhus til lokale kræfter som Restaurant Rebelsk i Randers. Selv et hold kokkeelever fra AARHUS TECH er med i dysten og giver deres bud på fremtidens hotdog.
Højt profileret dommerpanel
Både publikum og et ekspertpanel af madanmeldere, kokke og pølsemagere får fornøjelsen af at smage sig gennem feltet. Blandt dommerne finder man prominente navne som Børsens madanmelder Ole Troelsø, Michelin-kokken Rene Mammen fra Substans og Sebastian Holberg Svendsgaard, der vandt guld ved Bocuse d’Or i 2023. Konferencier Umut Sakarya lover høj underholdningsværdi og masser af kreative overraskelser:
”Med så bredt et felt er der ingen tvivl om, at niveauet bliver helt i top. Det bliver spændende at se, hvordan de klassiske hotdog-elementer bliver genfortolket gennem så mange forskellige kreative øjne,” siger han.
Et godt formål
Festivalgæsterne kan smage på så mange gourmet-hotdogs, som appetitten rækker til, og samtidig støtte en god sag. Alle indtægter fra salget går ubeskåret til foreningen 5 Skoler, der driver uddannelsesprojekter for syriske flygtningebørn. De indsamlede midler går direkte til madprojekter på foreningens 16 skoler.
Madfestival med bredt program
Hotdog DM er kun ét af mange højdepunkter på Food Festival, der finder sted fra den 5.–7. september på Tangkrogen i Aarhus. Udover konkurrencen kan publikum møde en lang række kendte kokke og madprofiler: MasterChef-dommer Dak Wichangoen deler inspiration om urter, Amalie Krogsøe laver japansk tatar og taco-kits, mens tv-favoritterne Mette Blomsterberg og Claus Holm giver praktiske tips til køkkenets mange hjælpere.
📅 Hotdog DM 2025
Søndag den 7. september kl. 12.00–16.00
Food Festival, Tangkrogen, Aarhus
Billetter og fuldt program: www.foodfestival.dk
Fotos: Frederikke Sørensen og Sophie Due Rasmussen
Related Articles
Comwell stopper driften af Klarskovgaard ved årsskiftet
Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard, når den nuværende driftsaftale udløber den 31. december 2026. Frem til da fortsætter driften som hidtil.Af redaktionen / Deli-News.dkBeslutningen skyldes ifølge hotelkoncernen, at Klarskovgaard ikke længere...
Banzo skruer op for dyrevelfærden – og gæsterne følger med
Restaurantkæden Banzo har sat oksekød fra Grambogård på menuen som led i et øget fokus på dyrevelfærd og råvarekvalitet. Trods en lidt højere pris er salget af kædens oksekødsretter denne sommer steget med knap 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år.Af...
46 år sammen: Smukfest og Royal Unibrew fortsætter partnerskabet
Smukfest og Royal Unibrew har forlænget et samarbejde, der går helt tilbage til festivalens begyndelse i 1980. Partnerskabet omfatter i dag langt mere end øl og viser, hvor afgørende forsyningssikkerhed, sortimentsbredde og løbende udvikling er, når flere...






