Restaurantchef til Schackenborg Slot og Slotskro

august 28, 2025

Midt i Møgeltønder, i nogle af Danmarks mest historiske og atmosfærefyldte rammer, ligger Schackenborg Slot og Slotskro. Her kombineres nærværende værtskab, lokale råvarer fra Marsken og Vadehavet og et ambitiøst køkken, der allerede har vakt stor opmærksomhed blandt gæster og anmeldere.

De seneste år er både Slotskroen og slottet blevet kendt for gastronomiske oplevelser i særklasse – senest med en nominering til Årets Bo & Spis 2025 af Den Danske Spiseguide. Med flotte anmeldelser, høje gæstetilfredshedsscorer og positiv medieomtale søger man nu en restaurantchef, der vil være med til at videreudvikle oplevelsen.

Rollen

Som restaurantchef får du ansvaret for den daglige drift og ledelsen af serviceteamet, ligesom du vil arbejde tæt sammen med køkkenet om at skabe unikke mad- og vinoplevelser. Stillingen indebærer også planlægning og afvikling af selskaber og events, både på Slotskroen, i den nyrenoverede Herskabsstald i slotshaven og lejlighedsvis på selve slottet.

Hvem søger vi?

Schackenborg Slot leder ikke nødvendigvis efter en, der allerede har titlen som restaurantchef, men efter en profil med ambitioner, nysgerrighed og lysten til at tage ansvar og udvikle sig. Erfaring fra restaurationsbranchen er en fordel – måske som tjener, sommelier eller i en lederrolle – men det afgørende er passionen for værtskab, kvalitet og samarbejde.

Hvad tilbyder vi?

Som arbejdsplads byder Schackenborg på en sjælden kombination af historiske rammer og en stærk gastronomisk profil. Her er plads til både faglig udvikling og stolthed i arbejdet, og der stilles endda mulighed for overnatning til rådighed for medarbejdere.

For den rette kandidat er det en chance for at stå i spidsen for et dedikeret hold, præge gæsteoplevelsen og være med til at forme fremtidens restaurantoplevelse i en helt særlig atmosfære.

Læs hele stillingsopslaget her og søg her

Kontakt:

Lasse Monska, F&B Manager på telefon +45 9310 1244 / lm@schackenborg.dk

eller

Allan Nielsen, Adm. Direktør på telefon+45 2119 2102 /an@schackenborg.dk.

Læs mere om vores koncept, restauranter og menuer på vores hjemmeside https://schackenborg.dk/gastro/

Andre Job