juni 16, 2025
Malmö Saluhall er blevet et af byens madmæssige flagskibe.
I den tidligere godsbanebygning fra 1800-tallet mødes man af duftene fra friskbagt surdejsbrød, dampende ramen og friskgrillet fisk. Smag, energi og stemning spiller fint sammen, og stedet summer af liv den mandag vi besøgte stedet.
af redaktion
Business
Bag de rå murstensvægge og stålspær ligger en fintunet forretningsmodel. I dag tæller Malmö Saluhall ca. 16 faste boder, blandt andet Falafel & Burgers, Ramen to Biiru, Papi, St. Jakobs Stenugnsbageri, Maya Cantina og Favvo Glass.
De boder, vi talte med, var enige: Det kan godt betale sig at være med, hvis man har kvalitet og koncept på plads.
Lejen er fornuftig i forhold til trafik og potentiale, og saluhallens faste gæstestrøm sikrer, at mange boder har opbygget en solid, stabil forretning. “Vi har her fra start kunnet skabe en base af stamkunder, og weekenderne er ofte vilde,” fortæller en medarbejder.
1 mio. besøgende årligt
Saluhallen trækker i dag omkring 1 mio. besøgende årligt. I højsæson er der typisk 20–25.000 gæster om ugen, og i lavsæson 10–15.000 gæster. Kombinationen af lokal opbakning og turister fra især København, Skåne og internationale gæster skaber en stabil drift.
Hvad gør Malmö Saluhall rigtigt?
Først og fremmest: De tør vælge boder med sjæl. Her er ingen standardiseret fastfood, men passionerede aktører, der selv står bag disken.
Dernæst: De har skabt et sted, hvor man har lyst til at blive hængende. Arkitektur, musik, lys og møblering spiller sammen, og fællesborde og vinbarer gør hallen til et samlingspunkt.
Og ikke mindst. Man kan drive forretning her. Flere boder har været med siden åbningen og nye kommer til. Det er ikke et sted, hvor man bare “står og håber” på kunder. Man skal ville det, men potentialet er der.
Inspiration?
Malmö Saluhall viser, at en food hall ikke behøver at være et turistmarked eller et hurtigt modefænomen. Med gennemtænkt kuratering, stærk lokal forankring og en professionelt drevet forretningsmodel kan man skabe en god maddestination, som både mætter sanserne, inspirerer de besøgende og tjener penge.
Besøg her
Andre Job
Brænder du for godt håndværk, struktur i køkkenet og reel indflydelse på dit arbejde og vil du arbejde i køkken tæt på havet, med gode råvarer, højt...
Drømmer du om mere ansvar, kreativ frihed og muligheden for at sætte dit præg på både tallerken og team? Elsker du klassisk mad med kant - og vil du...
Er du stolt frankofil og kunne du tænke dig at kokkerere med andre fagnørder?I hjertet af Østerbro med områdets måske bedste beliggenhed finder du...


