maj 26, 2025
Fra 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre mere ærlig og dokumenteret markedsføring af miljø- og bæredygtighedsanprisninger. Lovforslag L 147, netop vedtaget af Folketinget, rammer også virksomheder i fødevarebranchen, hvor grønne budskaber ofte bruges som salgsargument.
af redaktionen
Fødevareproducenter, detailkæder og brands må fremover ikke bruge generelle miljøudsagn som “klimavenlig”, “grøn”, “CO2-neutral” eller “bæredygtig” uden dokumentation. Der skal være:
-
konkrete, målbare og verificerbare data
-
tredjepartscertificering, hvis man bruger bæredygtighedsmærker
-
gennemsigtighed omkring miljøpåstande
Brud på reglerne kan blive betragtet som vildledende markedsføring, og vil kunne indklages og føre til sanktioner.
På sikker grund:
Dokumentér alle grønne påstande – Brug anerkendte certificeringer – Undgå vage udsagn uden forklaring – Samarbejd mellem marketing og ESG/compliance
Til forbruger:
Som forbruger bliver det lettere at gennemskue, hvad der reelt er grønt, og hvad der bare ligner. Loven forpligter virksomheder til at give:
-
reelle oplysninger om produkters miljø- og sociale egenskaber
-
oplysninger om holdbarhed, reparationsmuligheder og bæredygtige leveringsformer
-
tydelige forpligtelser, hvis der loves forbedringer i fremtiden
Du får dermed bedre forudsætninger for at træffe bæredygtige valg – og større beskyttelse mod greenwashing.
Hvornår gælder loven?
D. 1. juli 2025 træder reglerne i kraft for de nye klagemuligheder og forbrugerrettigheder. D. 27. september 2026 træder de skærpede krav om grøn markedsføring i kraft (ændringer i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven).
Andre Job
Be a part of Mikkeller’s Newest Dining Gem - Mikkeller Færgekroen in TivoliAre you ready to immerse yourself in the heart of Tivoli's magical...
Er du den, vi søger? Brænder du for god mad – både varm og kold – samarbejde på tværs, høj service til brugere og gæster, bæredygtighed og teamwork?...
Dedikeret ildsjæl med stærke lederegenskaber I Comwell har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med...


