Smag, samtale, innovation og kokumi på Madens Folkemøde
maj 19, 2025
Vigtige samtaler om planter, økologi, det offentlige køkken, uddannelse og maddannelse blev sat i centrum – med både faglige indsigter og kulinariske smagsprøver som omdrejningspunkt. Blandt de faglige input blev også kokumi introduceret. Det er betegnet som en form for fortsættelse af umami. Kokumi stammer fra Japan og beskrives ikke som en grundsmag, men som en smagsforstærker, der giver dybde og rundhed. En egenskab, der bliver stadig vigtigere, i takt med at planter og bælgfrugter fylder mere i vores kost. Selv fagfolk måtte erkende, at kokumi udfordrede deres smagsforståelse.
Af redaktionen
Et særligt højdepunkt var præsentationen af sej- og sildekonserves med tang, en moderne fortolkning af en klassisk konserveringsform, hvor tang både løftede smagen og bæredygtigheden. Det tilføjede en ny, delikat dimension til vores opfattelse af konserves og havets grøntsager. Se mere Havsmag
Lige syd for grænsen produceres der desuden bøffelmozzarella fra en bestand på 150 vandbøfler, et eksempel på, hvordan lokale traditioner, kvalitet og innovation smelter sammen i regionens madfortælling. Se mere Feddersens-farm
Madens Folkemøde beviste, at fremtidens fødevarevalg begynder med dialog, nysgerrighed og ikke mindst lysten til at smage noget nyt.
Andre Job
Brænder du for at være med til at sætte dit eget præg på menuen, og har du lyst til at lede et velfungerende køkken i samarbejde med en nuværende...
Assisterende køkkenchef Assisterende køkkenchef med passion for mennesker, mad og muligheder.Brænder du for ledelse, gastronomi og fællesskab – og...
J.N. Meat ApS er en moderne produktionsvirksomhed med tilhørende opskæring og modning af kalve- og oksekød samt egen pølsemagerisektion....


