maj 8, 2025
Foto: Sophie Due
Tre ud af fire danskere ønsker at leve sundere, men mange mangler inspiration til at ændre vaner. Derfor styrker Lidl og Madens Folkemøde samarbejdet om Sundhedsscenen, der i år præsenterer et endnu stærkere program med debatter og viden, blandt andet med input fra Tyskland.
Af Redaktionen
“Vi oplevede stor interesse sidste år, og derfor udvider vi med flere debatter og internationalt perspektiv. Vi glæder os især til besøg fra vores kolleger i Lidl Tyskland, hvor der er meget inspiration at hente – især inden for økologi og plantebaserede fødevarer,” siger Claus Krogh, Head of Corporate Affairs i Lidl.
Han understreger, at dagligvarekæder spiller en vigtig rolle:
“Forbrugerne vil gerne træffe sundere valg. Vi kan hjælpe ved at gøre det nemmere og mere tilgængeligt – både i butikkerne og gennem den offentlige debat.”
Sundhed, mad og kompleksitet
Hos Madens Folkemøde mærker man samme udvikling. Direktør Stine Lolk ser stigende interesse for sundhed og ernæring:
“Vi oplever en voksende appetit på viden om alt fra mindful drinking til hospitalsmad og ultraforarbejdede fødevarer. Det er emner, mange kæmper med at navigere i – både som forbrugere og professionelle,” siger hun.
Lidl betragtes som en oplagt partner på sundhedsområdet. Deres fokus på fx momsfri frugt og grønt og initiativer som bælgfrugtpartnerskabet viser ifølge Lolk et ansvarligt mindset og et ønske om at påvirke udviklingen positivt.
Som del af samarbejdet inviteres igen i år en række af Lidls danske leverandører med til madmarkedet under temaet “En bid af Danmark”. Her kan gæsterne smage alt fra is fra Skarø og brød fra Skærtoft Mølle til chokolade fra Økoladen.
“Sidste år var en stor succes. I år glæder vi os endnu mere til at komme på græs og dele viden, smage og samtaler med både borgere og branchen,” siger Claus Krogh.
FAKTA:
- Sundhedsscenen er en del af Madens Folkemøde, der afholdes 15.–17. maj i Nykøbing F.
- Lidl er for andet år i træk partner og kuraterer debatter om mad, sundhed og forbrug.
- Madmarkedet og folkemødet er gratis og forventer over 10.000 besøgende.
- Programmet tæller mere end 150 oplevelser fordelt over fem scener og hele byen – se her
Related Articles
Stigende råvarepriser øger interessen for planteingredienser i storkøkkener og kantiner
Når nichemessen PI EXPO den 9. april for anden gang samler fødevarebranchen i Industriens Hus, er det med stigende interesse fra både offentlige og private storkøkkener og kantiner. Her fylder moderne planteingredienser mere og mere i takt med, at råvarepriser, drift...
Certificeret bæredygtig vin: Et værktøj for restauratører og vinkort
Bæredygtig vin er ikke én ting. Det er ikke en smagsretning, en stilart eller en løs fortælling. Det er et sæt definerede rammer, dokumenterede krav og kontrollerede processer, der tilsammen gør det muligt at forstå, hvordan vinen er produceret, og med hvilke...
Alkoholfri øl fortsætter opturen i Danmark
Salget af alkoholfri øl i Danmark steg med 8 procent i 2025 sammenlignet med året før. I alt drak danskerne knap 10 millioner liter alkoholfri øl i løbet af året. Det viser nye indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer. Siden 2014 er salget femdoblet, efter at...






