maj 1, 2025
Foto: Zócalo
Markedet for sund fastfood vokser i hele Norden, og en af de aktører, der mærker fremgangen, er den mexicansk-inspirerede kæde Zócalo. Med otte restauranter herhjemme, hvoraf de første syv er ejet og drevet af partnerne bag Zócalo Master Franchise i Danmark, har de opbygget en god erfaring med driften. Nu søger kæden nye franchisetagere for at udvide yderligere og nå målet om 25 restauranter i Danmark.
af redaktionen
Zócalo, der også er navnet på den største plads i Mexico City, bygger på erfaringer fra Island og blev først etableret som restaurantkæde i Sverige. Konceptet er inspireret af den amerikanske kæde Chipotle, men er tilpasset nordiske madvaner og præget af høj råvarekvalitet. Siden opstarten i Sverige har Zócalo opnået en bred erfaring med drift og skalerbarhed, og kæden er nu i gang med en gradvis ekspansion til flere markeder og lande. Herunder Danmark, hvor den første restaurant åbnede i 2017 i Tivoli Food Hall.
“Vi tilbyder en form for fastfood, hvor tempoet er højt, men råvarerne stadig er i centrum,” fortæller Søren Skydt-Nielsen, der sammen med Jimmy Seide Petersen står bag Zócalo i Danmark. “Vi bruger ikke halvfabrikata – alt tilbehør som salsa, guacamole og grønt forberedes i restauranten, og det gælder også marineringen af kødet.”
Den ottende restaurant, som åbnede i Kolding i samarbejde med lokale aktører, er den første franchise, og erfaringerne herfra danner grundlaget for den videre ekspansion.
Gennemarbejdet og høj faglighed
Zócalos koncept er udviklet med vægt på både kvalitet og ensartethed. Designet af restauranterne er udført af HAFstudio, og de tekniske løsninger, herunder køkkenindretning og storkøkkenudstyr, leveres af Palbo Stål og KPA Projects. Den internationale logistikpartner Havi sikrer stabile leverancer på tværs af lande.
På menukortet findes et udvalg af klassiske og grønne retter med mexicanske rødder – alt fra bowls og burritos til tacos. Karakteristisk ved menuen er, at den, udover et bredt udvalg af kød, fuldt ud kan tilpasses veganske og vegetariske præferencer, herunder vegansk ost baseret på kokos. Drikkevarer som den mexicanske øl Corona (nu også på fad flere steder) samt de farverige Jarritos-sodavand, importeret direkte af Jarritos Nordic.
Franchisemulighed for lokale ildsjæle
Zócalo er bygget op omkring klare arbejdsprocesser, detaljerede opskrifter og effektiv drift, hvilket gør det muligt at drive restauranterne uden at have en gastronomisk baggrund.
“Vi leder efter franchisetagere, som har det sorte bælte i lokalkendskab og brænder for at skabe lokale madfavoritter,” fortæller Søren Skydt-Nielsen. “Det er ikke nødvendigt at være kok for at blive franchisetager hos os. Vi tilbyder grundig oplæring og sparring, så man aldrig står alene.”
Zócalo har udover de 8 i Danmark, 10 restauranter i Sverige, 2 i Irland, 2 i England og 1 på Island
Er du sulten efter mere? Klik her for at læse mere om økonomi, franchisevilkår eller for at komme i dialog med Søren eller Jimmy.
Related Articles
Pincho Nation runder 10 restauranter i Danmark i 2025 – næste åbning følger i 2026… Roskilde
2025 markerer et vigtigt år for Pincho Nation i Danmark. Efter 13 års international udvikling og nu mere end 90 restauranter på tværs af Norden og Tyskland når kæden en ny milepæl. Ti danske restauranter. Udvidelsen sker i et marked, hvor det generelt er blevet...
Lederskifte i Sunset Boulevard. Jens Broch takker af – Jens Baisner tager over
fter otte år på posten fratræder Jens Broch som administrerende direktør for Sunset Boulevard, der er Danmarks største danskejede fastfoodkæde. Han overlader roret til Jens Baisner, der hidtil har haft ansvaret for kædens restaurantdrift. Af: Redaktionen /deli-news.dk...
Pincho Nation åbner i Esbjerg – 2.000 har allerede skrevet sig op
Fredag den 10. oktober slår Pincho Nation dørene op til en ny restaurant i Esbjerg. Det bliver den 10. Pincho Nation i Danmark, og interessen er allerede stor: 2.000 har skrevet sig op for at kunne booke bord før den officielle åbning. af deli-news / redaktionen...






