”Vi er stærke nok til selv at køre konceptet”
januar 22, 2025
Chief Experience Officer i Clever, Mette Nøhr. Foto: Clever
Da Clever besluttede at åbne caféer på deres store ladestationer, var det på tegnebrættet at hente 7-Eleven eller en anden ekstern aktør ind. Men man valgte at køre med eget koncept for bl.a. at have styr på leverandørerne. Barren er nemlig sat højt.
Af Ebbe Fischer
”Hvis vi outsourcer det til en aktør, som klarer det hele, så er det jo også deres leverandørliste, der kommer på. Og her er det vigtigt for os, at vi f.eks. har mulighed for at få en særlig god kaffe ind.”
Sådan siger Chief Experience Officer i Clever, Mette Nøhr, til Deli News i forbindelse af åbningen af den første Clever-café i Aabenraa, mens mange flere er på tegnebrættet.
Hun uddyber konceptet:
”Vi skiller os ud fra tankstationer ved at have et meget stærkt fokus på bæredygtighed og økologi. Vi har udviklet et mad- og drikkekoncept med produkter som CO₂-neutral kaffe fra Slow Forest Coffee og økologiske Clever Toasts med danske råvarer som skinke fra ’Spis Min Gris’. Hele konceptet håndteres internt, da vi mener, Clever er stærke nok til ikke at outsource det.”
Som leverandør til elbiler er bæredygtighed en naturlig kerneværdi for Clever, og det skal man meget gerne kunne mærke i caféen, mens bundlinjen på caféerne isoleret set ikke er så vigtig. Det handler om branding og økologi.
”Vi træffer beslutninger om leverandører baseret på økologi, fælles værdier og medarbejdertrivsel,” siger Mette Nøhr.
Hun forklarer, at den daglige drift dog er outsourcet.
”Driften af caféerne varetages af FOOD by Coor, der specialiserer sig i kantinedrift og har et stærkt ESG-fokus. Men vi har fået indføjet i kontrakten, at vi selv kan vælge leverandører, så vi ikke ’kun’ bruger deres,” siger Mette Nøhr.
Læs mere om konceptet på Deli:
Related Articles
Restaurant um: Ny sushirestaurant skal skabe mere liv i AKKC året rundt
Michel Lycoops begyndte som kok på Ruths Hotel og byggede senere en frokostvirksomhed op til 2.500 daglige anretninger. Nu åbner han Restaurant um i Aalborg Kongres & Kultur Center med sushi, nordjyske råvarer og plads til 120 gæster. Bag satsningen ligger et...
Restaurant 1861 er værd at rejse efter – og er kun lige begyndt
Morten Frimann har overtaget køkkenet på Restaurant 1861 på Marienlyst Strandhotel. Sammen med et nyt køkkenhold er han ved at skabe en gastronomisk retning med afsæt i klassisk håndværk, nordiske råvarer og naturen omkring Helsingør.Af redaktionen / Deli-News.dk...
Ny forpagter vil gøre Spisekammeret til Helsingørs dagligstue
Thomas Isaksen overtager driften af Spisekammeret i Toldkammeret. Ambitionen er at skabe et uformelt mødested, hvor måltider, personligt værtskab og kultur bliver tænkt sammen.Af redaktionen / Deli-News.dkFra september får caféen Spisekammeret i Helsingørs kulturhus...






