januar 22, 2025
Clevers café i Aabenraa. Foto: Clever
Clever fokuserer på egne caféer med eget koncept og har åbnet den første i Aabenraa, mens Odense og Kolding er på tegnebrættet. Og Clever planlægger flere på en række store stationer med mindst 20 lynladepunkter. Det handler om at gøre det hyggeligt at lade – og om at brande sig på bæredygtighed.
Af Ebbe Fischer
Ladegiganten Clever fokuserer på egne caféer med eget koncept og har netop åbnet den første café i Aabenraa, mens Odense og Kolding pt. er på tegnebrættet.
Clever planlægger desuden andre på en række store stationer med mindst 20 lynladepunkter. Det handler om at gøre det hyggeligt at lade – og brande sig på bæredygtighed.
Artiklen fortsætter længere nede
Chief Experience Officer i Clever, Mette Nøhr, uddyber over for Deli News:
“Vi har også løbende testet bæredygtige materialer, som f.eks. lergulve fra en finsk producent. Men vi ser kritisk på CO₂-regnskabet, og ikke alle materialer kan svare sig, hvis man f.eks. skal flyve for meget frem og tilbage fra Finland,” siger hun og tilføjer:
”I øjeblikket har vi otte store stationer, og vi planlægger flere. Vores 2030-plan afhænger dog af at finde de rigtige grunde, enten via køb eller langtidsleje, hvilket skal passe ind i vores strategi for infrastruktur.”
Vil differentiere sig fra tankstationer
Clever ønsker – ligesom elbilejerne typisk gør – at adskille sig på en bæredygtig facon.
”Vi skiller os ud fra tankstationer ved at have et meget stærkt fokus på bæredygtighed og økologi,” siger Mette Nøhr og uddyber:
”Vi har udviklet et mad- og drikkekoncept med produkter som CO₂-neutral kaffe fra Slow Forest Coffee og økologiske Clever Toasts med danske råvarer som skinke fra ’Spis Min Gris’. Hele konceptet håndteres internt, da vi mener, Clever er stærke nok til ikke at outsource det.”
Skal ikke tjene penge på caféerne
Clevers hovedforretning er selvsagt ladeforretningen, og set i det lys gør det ikke så meget, hvis caféerne isoleret set har underskud.
”Opholdet ved ladestationen skal være meningsfuldt. Det kommer med andre ord ikke til at være en stor indtjeningsmulighed for Clever – du får en stor café latte til 30 kr. lavet på de bedste bønner og vores personale er uddannet af Clever Coffee Academy, dvs. vores ansatte har en drejebog for at lave verdens bedste kop kaffe,” siger Mette Nøhr.
”Vores mål er at give kunderne værdi for pengene som en del af deres Clever-oplevelse. Caféen skal ikke nødvendigvis tjene penge, men skal give en bedre kundeoplevelse, og det skal differentiere sig fra oplevelsen på en tankstation og fra hele olieindustrien.”
Fakta om konceptet:
Den første Clever-café er beliggende ved Clevers lynladestation på Egevej 8 ved motorvej E45 (Rødekro/Brunde).
Caféen er åben mandag-søndag 07.00-19.00.
Caféen drives i samarbejde med Food by Coor.
I løbet af 2025 vil Clever etablere nye caféer, iførste omgang på lynladestationerne i både Kolding og Odense.
I 2025 vil Clever også opstille toiletbygninger, hvor der også på de større stationer vil stå en automat, så elbilisterne kan få kaffe og snacks uden for cafeens åbningstid.
Related Articles
Café Röd i Rønde “Art and Dine” – en helhedsorienteret oplevelse mellem galleri, køkken og sted
En tidligere brandstation ved porten til Djursland har fået nyt liv. I Rønde har Café Röd slået dørene op som café, restaurant, galleri og rammeværksted i én samlet helhed. Ikke som to parallelle forretninger, men som en samskabt oplevelse, hvor kunst, mad og...
Julefrokost-amok på Øresundsfærgerne: 37.000 gæster og kæmpekøkken i konstant drift
Øresundslinjen har i 2025 udviklet sig til en af Nordens største julefrokostdestinationer til søs. Med tusindvis af gæster, 16 kokke på hver båd og minutiøs logistik i havnene er julefrokosten blevet en industriel, men stadig gastronomisk, øvelse. Af: Redaktionen...
AOC kåret som Årets Restaurant ved Den danske Spiseguides prisuddeling
Den københavnske restaurant AOC er blevet kåret som Årets Restaurant 2025 ved Den danske Spiseguides gallamiddag på Kokkedal Slot søndag aften.Uddelingerne begyndte tidligere på måneden på Hotel Britannia i Esbjerg og kulminerede med den prestigefyldte finale på...






