januar 15, 2025
Arkivfoto
Unge mellem 13-15 år har fra 1. janaur 2025 fået lov til at udføre flere arbejdsopgaver, når de passer deres fritidsjob. Loven kan få stor betydning, fordi den giver branchen nye muligheder og mere fleksibilitet, lyder det.
Af redaktionen/ef
Fra årsskiftet er nye regler trådt i kraft, som udvider mulighederne for 13-15-årige med et fritidsjob.
Arbejdstilsynet har netop præciseret et udpluk af reglerne, og i hotel- og restauranterhvervet betyder lempelserne, at de unge fremover må betjene blandt andet is-, smoothie- espresso- og industriopvaskemaskiner. Det tillades nu også, at unge kan skrælle, skære, snitte og hakke for eksempel grøntsager – alt sammen opgaver, som 13-15-årige ikke har måttet løse før. Det skriver HORESTA.dk
For de lidt ældre aldersgrupper betyder lempelserne, at unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse, nu kan arbejde på mere skæve tidspunkter end tidligere.
Og det kan blive en gamechanger, lyder det fra HORESTA.
Nemmere at få de unge ombord
Tidligere har det været svært for mange hoteller og restauranter at beskæftige de unge, fordi de kun kunne løse simple opgaver som for eksempel at rydde af, feje og bære skrald ud. Med de nye regler får de unge mulighed for at blive en større del af fællesskabet på arbejdspladserne, mener HORESTA.
”Det er fantastisk for de unge og deres følelse af at bidrage til arbejdsfællesskabet. Samtidig er det en glædelig nyhed for virksomhederne i branchen, som nu får mere fleksible muligheder i forhold til deres personalesammensætning,” siger Vivi Nedergaard Lambert, arbejdsmiljøchef og advokatfuldmægtig hos HORESTA.
Store perspektiver for branchen
Regeringen har som målsætning, at flere unge skal have et fritidsjob, efter at antallet er faldet med 70.000 på 40 år.
Mange unge har deres første job i hotel- og restauranterhvervet. HORESTA mener derfor, at præciseringerne fra Arbejdstilsynet har store perspektiver for branchen.
“Med de nye lempelser får flere unge mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervet og med flere spædende opgaver end tidligere. Samtidig giver ændringen virksomhederne mulighed for at tilpasse arbejdsstyrken i travle perioder som for eksempel sommerferien, hvor mange unge kan have tid og lyst til at tjene penge,” siger Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i HORESTA.
Related Articles
Mest læst 26: Stegt flæsk, Gulddamer og kompromisløs kvalitet på Franks Kro
Historien om Franks Kro kunne ved første øjekast ligne en tidslomme fra 70'erne. Massive træborde, billeder fra bedsteforældrenes tid og klassiske danske retter præger den hyggelige kro i Fredensgade i København, hvor der er plads til omkring 40 gæster. Men mødet med...
Ragu: Da købmandsskab, pasta og det rigtige køkkenflow blev til et skalerbart koncept
Dan Vestbjerg Bruhn er glad for pasta. Meget glad for pasta. Efter mange år som købmand hos Aldi, Lidl og senest som franchisetager i REMA 1000 opstod tanken om at prøve noget nyt. Samtidig savnede han et pastakoncept, som han selv havde lyst til at besøge. Da han...
Café Alrø: Fra tarteletter til turistmål – gæster fra hele verden finder vej til den lille ø
På den lille ø Alrø i Horsens Fjord ligger et spisested, som år efter år får gæster til at køre tværs gennem landet for at spise frokost. Nogle kommer for udsigten og turen over dæmningen. Andre kommer for tarteletterne. Den seneste måned er også flere internationale...






