december 25, 2024
Arkivfoto
Fødevaregrossist Dagrofa overtager d. 1. januar 2025 rettighederne til Den Danske Spiseguide, som har anmeldt og kåret danske restauranter siden 1978. Guiden er kendt for sin objektive og anonyme tilgang, og stifter Bent Christensen fortsætter som frontfigur. Dagrofa overtager guiden for at få en større bid af det professionelle marked.
Af Ebbe Fischer
Guiden er grundlagt af Bent Christensen, som fortsat vil føre traditionerne videre.
“Vores styrke er den systematiske, gentagne og totalt anonyme bedømmelse af en restaurant. Vi vurderer en restaurant på baggrund af flere besøg og i modsætning til anmeldere i aviser og magasiner, har vi ikke det formål med besøget, at det skal munde ud i en læseværdig og spændende artikel,” siger Bent Christensen, ifølge en pressemeddelelse.
Fond skal styre guiden
Dagrofa etablerer en fond til at videreføre spiseguiden og planlægger at digitalisere guiden for at styrke sin relevans i restaurationsbranchen.
Blandt restauratører og køkkenchefer er der bred anerkendelse og respekt for Den danske Spiseguides anonyme og kvalificerede bedømmelse. Det er en blåstempling, som teamet bag guiden er meget glade for og stolte af, ifølge pressemeddelelsen.
Dagrofa ønsker større markedsandele
Koncernchef i Dagrofa, Tomas Pietrangeli, ser overtagelsen som en mulighed for at støtte gastronomiens udvikling og skabe værdi for branchens professionelle aktører.
“I Dagrofa vil vi gerne være omdrejningspunktet for de bedste madoplevelser. Vi ønsker at vinde mere af det professionelle marked, og på den baggrund vil vi også gerne sikre Den danske Spiseguides fortsatte virke som en aktiv og seriøs guide inden for det danske gastronomi- og restaurantunivers. Jeg er utrolig glad for, at vi sammen med Bent kan fortsætte spiseguiden som et samlepunkt for branchen og samtidig se ind i en digital videreudvikling,” siger koncernchefen.
Related Articles
Café Röd i Rønde “Art and Dine” – en helhedsorienteret oplevelse mellem galleri, køkken og sted
En tidligere brandstation ved porten til Djursland har fået nyt liv. I Rønde har Café Röd slået dørene op som café, restaurant, galleri og rammeværksted i én samlet helhed. Ikke som to parallelle forretninger, men som en samskabt oplevelse, hvor kunst, mad og...
Hver fjerde dansker har spist på Bouillon, nu åbner konceptet i Hamborg
Siden åbningen i København i efteråret 2023 har Bouillon haft fuldt bookede borde og kø både foran restauranten og i bookingsystemet. Konceptet er enkelt: klassisk fransk bistromad til overkommelige priser. Ifølge virksomheden har så mange gæster besøgt Bouillon de...
Julefrokost-amok på Øresundsfærgerne: 37.000 gæster og kæmpekøkken i konstant drift
Øresundslinjen har i 2025 udviklet sig til en af Nordens største julefrokostdestinationer til søs. Med tusindvis af gæster, 16 kokke på hver båd og minutiøs logistik i havnene er julefrokosten blevet en industriel, men stadig gastronomisk, øvelse. Af: Redaktionen...






