HØJ BETALINGSVILLIGHED: Formanden for BKT – Brancheforeningen for Kaffe og Te – fortæller her om kaffemarkedet og om en markant udvikling mod dyrere kopper. Folk vil nemlig gerne betale høje priser på caféer, restauranter og mikrobutikker. Især hvis én særlig faktor er opfyldt.

 Af Ebbe Fischer

Henrik Frellsen er formand for BKT og direktør i Frellsen Kaffe. Han fortæller i et interview med Deli News om udviklingen på markedet.

Hvordan går det med forbruget i Danmark?

”Kaffeforbruget falder svagt – og det har det gjort i flere år. Spørgsmålet er også, hvordan man gør det op. Hvis vi kigger på antallet af kilo, der bliver solgt, så er det faldende. Men nye kaffemaskiner betyder, at mindre kaffe går tabt til håndvasken, så måske et det forbrugte antal kopper nogenlunde konstant.”

Betalingsvillighed er høj

Imidlertid bliver der brugt flere midler på kaffe i dag, fastslår Henrik Frellsen.

”Folk drikker for flere penge. Når forbrugskulturen bevæger sig væk fra filterkaffe til kapsler og andre løsninger, så stiger værdien i markedet, selvom mængderne falder,” siger han og peger på de rekordhøje priser på verdensmarkedet.

”Priserne er ret voldsomme, og der er reel usikkerhed om næste års høst. Kaffe er verdens næststørste råvare – efter olie, og mange mennesker følger med i markedet. Når der kommer nye tal og data frem, reagerer priserne hurtigt. Man må regne med, at priserne stiger, men man kan ikke bare fordoble prisen over for forbrugerne. Det giver et problem i markedet.”

Hvad kan man så gøre?

”De sidste 10-15 år har vi set en positiv og stigende tendens med mikrobutikker. Vi er allerede blevet bedre, og storytelling er en vigtig del af det. Forbrugeren viser større interesse for kaffeprodukter og deres oprindelse. Det er fantastisk, at vi har nogle forbrugere, som rent faktisk forholder sig til, hvad den enkelte virksomhed og kaffemand gør.”

Artiklen fortsætter længere nede, læs mere om den afgørende storytelling her:

Mere gennemsigtighed

Branchen har tidligere haft udfordringer med sporbarhed, både set ift. klimaaftryk og forhold for kaffebønderne etc.

Henrik Frellsen uddyber:

“Når en container med 21 tons kaffe ankommer, har det været svært at spore tilbage til kaffebonden. Men nu kommer der systemer, som gør det muligt i højere grad at se, hvor kaffen kommer fra. Og ikke ikke mindst se, hvor den ikke kommer fra.”

Branchedirektøren henviser desuden til, at ny EU-lovgivning kræver dokumentation for, at der ikke er afskovet efter 2020 for at dyrke kaffen.

Det skal man have styr på, men til gengæld værdsætter forbrugerne, når det er tilfældet – og man altså formår at gøre opmærksom på det.