december 9, 2024
Arkivfoto: Chevanon Photography
De specialiserede tilbud overtager markedet, mens caféerne med deres (for) brede fokus langsomt forsvinder, lyder analysen fra kendt madanmelder. Specialiseret ejendomsmægler bakker op.
Af Ebbe Fischer
”Der er ikke længere plads til en varmestue med generiske, uskarpe tilbud. Måske lige bortset fra, hvis man hedder Café Vivaldi og placerer sig meget synligt på de store butiksstrøg.”
Dommen fra Søren Frank er klar. Berlingskes mangeårige madanmelder trækker på hele sin ekspertise fra de sidste fem årtier i en interessant analyse af markedet.
Café Sommersko er en af dem, der har måttet lukke, men nye ejere prøver nu igen
Mange lukninger
Ifølge Søren Franks er den seneste tids lukning af ikoniske caféer altså ikke tilfældig, men en del af en større bevægelse. Han skriver med afsæt i 1980’erne og 90’erne:
”Caféerne var en ’one size fits all’ – multifunktionssteder – som skulle dække alle behov for samtlige københavnere fra morgen til aften. Og netop derfor blev caféerne også generiske. Det skete sjældent, at køkkenet, vinen, cocktailsene eller for den sags skyld kaffen var oppe at ringe.”
Men med det moderne publikums kræsne søgen efter specialiteter har markedet bare ændret sig grundlæggende, lyder analysen.
”Efterhånden som den gastronomiske standard i byen er steget voldsomt, er tiden ganske enkelt løbet fra den generiske café. Det handler ikke om, at københavnerne opholder sig mindre ude i byen – tværtimod. De trætte caféer er bare blevet erstattet af en palet af mere specialiserede tilbud,” skriver Søren Frank.
Ejendomsmægler ser det samme
Camilla R. Kornerup-Bang er erhvervsmægler og ejer af Kornerup-Bang & Partnere. En mægler, som har specialiseret sig i køb, salg og udlejning indenfor restaurations- og detailbranchen. Deli News har talt med hende om udviklingen. Og på spørgsmålet ’hvem har det sværest’ svarer hun:
”Mange af de små cafeer, som ikke har et eller andet specielt godt at byde på. Dvs. dem, der ikke har en stærk signatur – de har det sværest,” siger hun og uddyber:
“Men folk står gerne i kø, hvis konceptet er rigtigt. Hvis man har noget særligt at tilbyde kunden, altså et enestående produkt eller en særlig indretning eller andet. Hosting er særlig vigtig i de mindre restaurationer – folk elsker genkendelighed og at hilse på værten eller personalet. Det er også en stærk parameter for succes.”
Camilla R. Kornerup-Bang analyser markedet i et interview med Deli News:
Related Articles
Hver fjerde dansker har spist på Bouillon, nu åbner konceptet i Hamborg
Siden åbningen i København i efteråret 2023 har Bouillon haft fuldt bookede borde og kø både foran restauranten og i bookingsystemet. Konceptet er enkelt: klassisk fransk bistromad til overkommelige priser. Ifølge virksomheden har så mange gæster besøgt Bouillon de...
Julefrokost-amok på Øresundsfærgerne: 37.000 gæster og kæmpekøkken i konstant drift
Øresundslinjen har i 2025 udviklet sig til en af Nordens største julefrokostdestinationer til søs. Med tusindvis af gæster, 16 kokke på hver båd og minutiøs logistik i havnene er julefrokosten blevet en industriel, men stadig gastronomisk, øvelse. Af: Redaktionen...
AOC kåret som Årets Restaurant ved Den danske Spiseguides prisuddeling
Den københavnske restaurant AOC er blevet kåret som Årets Restaurant 2025 ved Den danske Spiseguides gallamiddag på Kokkedal Slot søndag aften.Uddelingerne begyndte tidligere på måneden på Hotel Britannia i Esbjerg og kulminerede med den prestigefyldte finale på...






