oktober 24, 2024

Arkivfoto
Food Organisation of Denmark (FOOD) har modtaget midler fra Tuborgfondet til at lancere det treårige pilotprojekt Morgendagens Madtalenter. Stjernekok bakker op.
Af redaktionen
Det innovative program skal støtte unge madentreprenører i Danmark og hjælpe dem med at udvikle deres drømme og karriere i restaurationsbranchen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
”Unges ideer og engagement er brændstoffet i Morgendagens Madtalenter, og jeg glæder mig til at se de nye forretningsideer, der bliver udviklet,” siger Pernille Brems, programansvarlig for arbejdsmarked i Tuborgfondet.
En platform for talent
Morgendagens Madtalenter er designet til at imødekomme de udfordringer, som unge madentreprenører står overfor i overgangen fra uddannelse til egen virksomhed.
Mange oplever mangel på støtte, sparring og netværk, hvilket fører til, at flere forlader branchen. Projektet vil skabe en stærk platform, hvor unge talenter kan få adgang til de nødvendige ressourcer og netværk samt den faglige udvikling, der skal til for at realisere deres drømme.
Rasmus Munk – chefkok og medejer af Alchemist – udtaler om programmet:
”De unge madtalenter er fremtidens drivkraft i vores branche, og deres succes afhænger af den støtte, vi giver dem i dag. Morgendagens Madtalenter er et vigtigt skridt i at sikre, at de får de rette værktøjer og det netværk, de har brug for, så de kan realisere deres potentiale og sætte deres præg på gastronomiens fremtid.”
Forventede resultater
Projektet forventes at nå 300 unge madentreprenører over tre år og skabe et fundament for, at de kan udvikle sig både professionelt og personligt. De unge vil præsentere 30 nye restaurantkoncepter ved Copenhagen Cooking og Food Festival.
De vil invitere til en række pop-up restauranter med egne koncepter og menuer.
Og derudover vil projektet afholde netværksarrangementer og workshops med etablerede madprofiler og branchefolk.
Projektet vil løbe fra 1. november 2024 til 31. december 2027 og har en målgruppe af unge passionerede madfolk i alderen 20-30 år, der for nyligt har afsluttet deres erhvervsuddannelser og drømmer om at starte egne madkoncepter.
Innovationshubs
Programmet vil gennemføre en række aktiviteter, der strækker sig over tre år, herunder workshops, netværksarrangementer, pop-up-restauranter på madfestivaler og mentorordninger.
Et af de centrale elementer i programmet er innovationshubs, hvor deltagerne vil få hands-on erfaring med støtte fra erfarne branchefolk. Gennem disse aktiviteter vil deltagerne få mulighed for at teste deres idéer, udvikle deres færdigheder og opbygge netværk, der kan være afgørende for deres fremtid i branchen.
Kilde: FOOD
Related Articles
Sådan håndterer Pincho Nation drift, leverandører – og franchisemodel
Kæden bruger mange ressourcer på kultur og taler med leverandørerne om ESG-mål. Og så kom franchisemodellen som lidt af en tilfældighed. Af Ebbe Fischer Flemming Christoffersen, CEO i Pincho Nation Denmark, fortæller, at det i virkeligheden var lidt af et tilfælde, at...
Kokkeelever får mulighed for nyt grønt speciale
Plantebaseret og bæredygtig madlavning bliver en fast del af gastronomuddannelsen. Af Ebbe Fischer Fremtidens kokke får nu mulighed for en grønnere uddannelse, da der oprettes en ny plantebaseret specialisering på gastronomuddannelsen. Initiativet er blevet en...
Unge madiværksættere får ny stemme
Acceleratorprogrammet Morgendagens Madtalenter lancerer et advisory board bestående af unge madiværksættere, der skal dele erfaringer og fungere som rollemodeller for andre unge talenter. Af Ebbe Fischer Som svar på den udfordrende start for unge iværksættere inden...