HORESTA: Markant fald i antal restauranter

september 16, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Foto: Adrienn

En analyse fra HORESTA viser et fald i antal restauranter på næsten 600 fra 2021-23, mens kurven for antal nystartede virksomheder peger forsigtigt opad.

 

Af redaktionen

Efter flere år med vækst i antal danske restauranter, ser vi et tydeligt fald de seneste to år.

Sammenligner man 2023 med 2022 er der tale om en nedgang på 337 restauranter – og kigger man to år tilbage, er antallet på landsplan reduceret med næsten 600. Det fremgår af en analyse af danskernes udespisevaner, som HORESTA har lavet.

Undersøgelsen går fra 2015-23, og i alt var 17.681 danske restauranter registreret ved udgangen af 2023.

 

Iværksætterlyst gør comeback

Nedgangen ses på tværs af alle landets regioner. Nordjylland har oplevet det største procentvise dyk på 3,6 procent fra 2022-2023 mens Region Hovedstaden har set det største nominelle fald med 102 færre restauranter, hvilket svarer til en nedgang på 1,4 procent.

Selvom der er færre restauranter, ser iværksætterlysten ud til at være på vej tilbage, skriver HORESTA.

Antallet af nyregistrerede virksomheder er nemlig steget med 4,4 procent i 2023 efter flere år med tilbagegang. Antallet er dog stadig næsten 40 procent under niveauet for 2019. Trods faldet i mængden af nystartede virksomheder de senere år, har det været muligt for de etablerede kæder at åbne nye restauranter, hvilket balancerer regnskabet en smule.

 

Stadig store udfordringer

Branchen er fortsat i en udfordrende tid, hvor særligt stigende omkostninger spiller ind.

Sådan lyder det fra viceadministrerende direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind:

”At se et fald på 337 restauranter på ét år er en klar indikation på, at mange virksomheder kæmper for at overleve,” siger han og uddyber:

”De store kæder er bedre rustet til udfordrende perioder, og derfor er det også primært dem, der udvider. Det er dog positivt, at den nedadgående kurve for nystartede virksomheder er begyndt at pege forsigtigt opad.”

 

Kilde: HORESTA

 

Related Articles

Restaurant Flammen åbner restaurant nummer 20

Restaurant Flammen åbner restaurant nummer 20

Restaurant Flammen tager endnu et skridt på sin vækstrejse, når kæden den 18. juni åbner restaurant nummer 20 i Danmark. Den nye restaurant i Hjørring markerer en milepæl for familievirksomheden, som siden åbningen i Kolding i 2009 har udviklet sig til en af landets...

Stegt flæsk, Gulddamer og kompromisløs kvalitet på Franks Kro

Stegt flæsk, Gulddamer og kompromisløs kvalitet på Franks Kro

Historien om Franks Kro kunne ved første øjekast ligne en tidslomme fra 70'erne. Massive træborde, billeder fra bedsteforældrenes tid og klassiske danske retter præger den hyggelige kro i Fredensgade i København, hvor der er plads til omkring 40 gæster. Men mødet med...