september 5, 2024
Andreas Bjerrum Larsen er ny Head of Copenhagen Gaming Week. Foto: PR
Med en klar vækstambition for de kommende år har esport-marketingprofilen Andreas Bjerrum Larsen sat sig i stolen som ‘Head of Copenhagen Gaming Week’, der i debutåret 2024 havde 12.500 gæster. Et tæt partnerskab med Blackbox Media skal nu bringe festivalen op på et nyt niveau.
Af redaktionen
Til premieren på Danmarks nye festival for gaming og esport i januar 2024 lagde 12.500 besøgende vejen forbi Bella Center Copenhagen og Bella Arena for at dyrke de fysiske fællesskaber omkring alt fra Mario Kart til cosplay, gadefodbold, Dungeons & Dragons og Counter-Strike.
Nu træder organisationen ind i en ny udviklingsfase, hvor man går fra event-startup til langsigtet aktør, der har til formål at samle både branche og spillere i en årligt tilbagevendende festivalplatform. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Ny mand i front
Derfor har Copenhagen Gaming Week ansat sin første ‘head of’, der med stærkt branchekendskab skal træde ind og lede den organisation, som i år ét primært trak på eksisterende eventkræfter fra Bella Center Copenhagen. Valget er faldet på 34-årige Andreas Bjerrum Larsen, tidligere Program Management Director for esport- og gaming-eventorganisationen ESL FACEIT Group, Gaming Marketing Manager i Red Bull, samt Team & Talent Manager i esportsgiganten BLAST.
”Det er med kæmpe begejstring, at jeg træder ind i udviklingsarbejdet omkring Copenhagen Gaming Week. Jeg tror både fagligt og personligt på den store ambition om at skabe et fyrtårnsevent for ‘all things gaming’ og esport med et stærkt, nationalt grundspil og internationalt udsyn,” siger Andreas Bjerrum Larsen.
Han uddyber:
”År 1 viste mange gode takter, som vi kan bygge videre på. Mit mål er, at vi med et stærkt indhold og program kombineret med en engagerende tilgang til branding og eventdesign får skabt en tilbagevende festival, som man bare ikke MÅ gå glip af. Man kan sige, at min opgave i høj grad bliver at underbygge en sitrende følelse af FOMO omkring Copenhagen Gaming Week.”
Samarbejde med Blackbox Media
Netop indholdet får bedre og mere formelle vækstbetingelser, da Copenhagen Gaming Week samtidig med ansættelsen af Andreas Bjerrum Larsen rykker tættere sammen med esports- og gaming-medievirksomheden Blackbox Media. De agerede allerede i første år eksterne indholdskonsulenter på festivalen og sourcede indhold til programmet.
I år to flytter Blackbox Media helt ind i hjertet af festivalens udvikling – både figurativt og bogstavelig talt – forklarer founder og CEO, Jakob Lund Kristensen, der tidligere har stiftet esports-succeserne Astralis og BLAST:
”Vi træder tydeligere ind i at skabe den fysiske platform og mødestedet for de fællesskaber, der findes i og omkring gaming og esport. Det gælder, uanset om vi taler passionerede spillere og superfans, eller den omkringliggende branche, som udvikler og støtter de spil, vi alle elsker, og som i disse år skriger på fremtidens talenter, investeringer og innovationskraft. Copenhagen Gaming Week skal kunne rumme det hele,” siger Jakob Lund Kristensen.
FAKTA: Copenhagen Gaming Week
Copenhagen Gaming Week er udviklet i et samarbejde mellem Bellagroup, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media ud fra en drøm om en årligt tilbagevendende festival for gaming og esport i København i vintermånederne.
Eventet er støttet økonomisk af Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Ambitionen for de kommende år er at involvere flere aktører og lokationer i København, samt at vækste besøgstallet til over 15.000 mennesker.
Related Articles
Mere end 40.000 gæster lagde vejen forbi Madens Folkemøde i Nykøbing F.
Madens Folkemøde fortsætter med at vokse som samlingspunkt for dansk madkultur, fødevareproduktion og gastronomiske fællesskaber. Fra 21.-23. maj besøgte mere end 40.000 mennesker årets folkemøde i Nykøbing Falster – en stigning fra 35.000 gæster i 2025. Af...
Madens Folkemøde 2026: Sundhed, økologi og regenerativt landbrug sætter retningen for branchen
Når Madens Folkemøde 2026 løber af stablen i Nykøbing Falster 21.-23. maj, bliver det med et program, der i stigende grad spejler de dagsordener, som fylder hos professionelle aktører i fødevarebranchen. Over 35.000 besøgende og mere end 100 events samler igen i år...
Madens Folkemøde samler Danmark om unges sundhed i Nykøbing Falster
Nationalt Forum for Ung Sundhed skal sætte fokus på madvaner og forebyggelse blandt børn og unge Når Madens Folkemøde vender tilbage i 2026, bliver det med et nyt initiativ i centrum. Et Nationalt Forum for Ung Sundhed, som netop har modtaget 1 mio. kroner på næste...






