HORESTA: Restaurantbranchen forventer at fortsætte væksten

juli 30, 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Arkivfoto

En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at restauranterne på tværs af landet er vækstet flot og forventer at fortsætte udviklingen. Det betyder, at branchen har fundet formlen, lyder det.

 

Af redaktionen

En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at 61 procent af restauranterne har øget deres omsætning i 2023 sammenlignet med 2022. Blandt de virksomheder, som har oplevet fremgang, ligger væksten for størstedelen mellem 4-9 procent, mens knap hver femte har oplevet en omsætningsfremgang på over 15 procent.

 

Comeback efter hårde corona-år

Udviklingen glæder Jeppe Møller-Herskind, viceadministrerende direktør i HORESTA.

”Tallene viser, at branchen har kæmpet sig tilbage efter nogle enormt hårde år. Vi kan også se, at fremgangen både er gældende for virksomheder i og uden for hovedstaden. Restauranterne har formået at skabe mere omsætning, ligesom mange har styrket bundlinjen. Men selvom billedet er positivt for mange virksomheder, er der flere, som mærker presset fra en stigende konkurrence og højere omkostninger,” siger han ifølge HORESTA.dk.

 

Positive forventninger til fremtiden

Medlemsundersøgelsen viser også, at et flertal blandt restauranterne har særligt positive forventninger til tredje og fjerde kvartal 2024, hvor henholdsvis 60 og 55 procent forventer en stigning i forhold til samme periode i 2023.

Når der spørges ind til, hvordan restauranterne ser på fremtiden, er virksomhederne generelt optimistiske. På tværs af landet svarer 46 procent, at fremtiden tegner lys eller meget lys, mens kun ni procent ser fremtiden som dyster eller meget dyster. De københavnske restauranter ser generelt lidt mere lyst på fremtiden, hvor 54 procent ser fremtiden som lys eller meget lys, mens det samme gælder for 41 procent uden for hovedstaden.

 

Related Articles

AOC kåret som Årets Restaurant ved Den danske Spiseguides prisuddeling

AOC kåret som Årets Restaurant ved Den danske Spiseguides prisuddeling

Den københavnske restaurant AOC er blevet kåret som Årets Restaurant 2025 ved Den danske Spiseguides gallamiddag på Kokkedal Slot søndag aften.Uddelingerne begyndte tidligere på måneden på Hotel Britannia i Esbjerg og kulminerede med den prestigefyldte finale på...